Social links menu

Om DORS

Dansk Selskab for Operationsanalyse blev stiftet 21. august 1962, og har i dag ca. personlige medlemmer samt firma- og institutmedlemmer.

Selskabets formål er at fremme den operationsanalytiske forskning og anvendelse af operationsanalytiske metoder i Danmark samt at formidle kontakten med tilsvarende foreninger og organisationer, ved i videst mulige omfang at etablere forbindelse med andre landes operationsanalytiske forskere, organisationer og sammenslutninger, og ved at foranstalte medlemmernes deltagelse i møder, kongresser, seminarer og lignende om operationsanalytiske spørgsmål.

DORS arbejder hele tiden med at være relevante for vores medlemmer og binde alle de forskellige typer sammen. Læs mere omkring hvad vi tilbyder forskellige typer af medlemmer:

Personlige medlemmer

DORS tilbyder personlige medlemmer at:

  • Modtage OR-relevante jobopslag.
  • Få adgang til netværksarrangementer og virksomhedsbesøg.
  • Få medlemsbladet, ORbit, tilsendt til din adresse.

Studerende: DORS tilbyder en særlig pris til studerende. For studerende er DORS en fantastisk måde at få et indblik i hvad det vil sige at arbejde med OR proffesionelt og få adgang til virksomheder der ansætter nyudannede.

Virksomheder

DORS tilbyder virksomhedsmedlemsskaber til virksomheder der gerne vil fremme OR i deres egenvirksomhed og i Danmark. Få:

  • Adgang til at sende jobopslag ud til alle medlemmer der består af alt fra studerende med interesse for operationsanalyse til specialister med mange års erfaring inden for OR.
  • Mulighed for at holde oplæg til vores studiearrangmenter og konferencer.
  • Tilsendt medlemsbladet ORbit og få indblik i hvordan andre virksomheder benytter operationsanalyse.
  • Støtte vores arbejde med at gøre studerende interesserede i OR og få de bedste fremtidige medarbejdere.
  • Støtte vores arbejde med at skærpe opmærksomhed omkring OR.

Bemærk: Virksomhedsmedlemmer kan ikke stille op til bestyrelsen og har ikke stemmeret.

Institutter

DORS er det danske bindeled til det internationale OR miljø igennem vores medlemsskab af Euro.

  • Adgang til at sende jobopslag ud til alle medlemmer der består af alt fra studerende med interesse for operationsanalyse til specialister med mange års erfaring inden for OR
  • Skab kontakt til virksomheder til nye projekter og forskningssamarbejder.
  • Nyheder fra Euro omkring projekter og konferencer.

Bemærk: Institutmedlemmer kan ikke stille op til bestyrelsen og har ikke stemmeret.

Powered by WordPress. Designed by WooThemes